Solcelleanlæg

Hos Aktivbyg & Anlæg kan vi levere og montere solcelleanlæg for både privatpersoner, kommuner og virksomheder. Vi varetager opgaver i alverdens størrelser, og intet projekt er hverken for stort eller for småt for os.

En storkøbsaftale med vores leverandør af solceller gør, at vi kan tilbyde solcelleanlæg til en yderst fordelagtig pris. Tilmed er leveringstiden kort, og du kan således forvente at modtage dit nye solcelleanlæg blot tre uger efter bestilling.

Vi kan montere dine solceller på alle tagtyper og i alle højder. Hvis du ønsker, at solcellerne bliver nedsænket i taget i stedet for at blive monteret ovenpå, kan vi også klare dette. Dertil kommer, at vi er leveringsdygtige i diverse forskellige typer beslag og lignende, som kan være med til at sikre, at resultatet bliver flot at se på.

Vi leverer invertere fra Danfoss og Solutronic, og disse kan monteres både indendørs og udendørs. De er kendte for at udnytte den producerede strøm helt optimalt, og de er derfor også nogle af de bedste på markedet.

Tilslutning og tilmelding af anlægget sker igennem vores KSO-certificerede elektriker og samarbejdspartner Hentze Elektric. KSO-certificeringen er en kvalitetssikring for dig.

Er dit tag i ringe stand, kan det være en fordel at reparere dette, inden der bliver monteret solceller, så disse ikke skal afmonteres ved en senere istandsættelse. Dette kan vi naturligvis også klare hos Aktivbyg & Anlæg.

Er du interesseret i at høre mere om solcelleanlæg eller at få et uforpligtende tilbud, må du endelig ikke tøve med at kontakte os – vi sidder klar til at hjælpe og rådgive.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Der er mange spørgsmål når man skal have noget bygget. Hvilke materialer skal man fx. bruge for at opnå netop det resultat man ønsker? Og hvad kommer det til at koste?

Vi arbejder ikke med standardløsninger. Send os dine kontaktinformationer, så kontakter vi jer for at høre mere om hvad I ønsker jer.